Hvad er en entreprenør?
En entreprenør er en virksomhed eller person, der påtager sig at udføre et bygge- eller anlægsarbejde for en bygherre mod betaling. Ordet kommer fra det franske entreprendre, at påtage sig, og det er præcis, hvad en entreprenør gør: tager ansvaret for, at et hus, en hal, en bro eller en vej bliver bygget til aftalt tid, pris og kvalitet.
På engelsk betyder entrepreneur en iværksætter, og den betydning smitter af på dansk, når man læser om startups og investorer. Men i dansk erhvervsliv betyder entreprenør næsten altid en virksomhed i bygge- eller anlægsbranchen, fra den lokale murermester med fem ansatte til landsdækkende koncerner som Per Aarsleff og MT Højgaard. Aftalerne mellem bygherre og entreprenør bygger typisk på de fælles standardvilkår AB 18, og ved totalentreprise på ABT 18.
Hos VICOS leverer vi smede, svejsere og montører til stål- og industriprojekter, og entreprenører er en af de kundegrupper, der oftest mangler folk med kort varsel. Her får du forklaringen på begrebet, de syv typer entreprenører, en oversigt over entrepriseformerne og et blik på, hvordan entreprenører skaffer mandskab, når projektet spidser til.
Entreprenør, håndværker eller bygherre?
Bygherren ejer projektet, betaler for det og bestemmer, hvad der skal bygges. Entreprenøren påtager sig at udføre det. Håndværkeren er den faglærte, der laver selve arbejdet, fx tømreren, mureren eller smeden, og kan være ansat hos entreprenøren eller drive egen virksomhed. En tømrermester er altså både håndværker og entreprenør, når han påtager sig en opgave for en bygherre.
Ved siden af dem står rådgiverne, typisk arkitekt og ingeniør, som projekterer, altså tegner og beregner, og fører tilsyn på bygherrens vegne. Hvem der har ansvaret for projekteringen, er netop det, der adskiller entrepriseformerne fra hinanden.
En tommelfingerregel: bygherren har behovet, entreprenøren har ansvaret, og håndværkeren har værktøjet. På større projekter er der desuden ofte en byggeleder, som styrer tid, økonomi og sikkerhed på pladsen, enten ansat hos entreprenøren eller hos bygherrens rådgiver.
Læs mere om fagene i vores oversigt over typer af håndværkere og forskellen på smed og klejnsmed.
Kort fortalt
- En entreprenør udfører bygge- og anlægsarbejde for en bygherre. Bygherren ejer projektet og betaler.
- Total-, hoved- og fagentreprise er de tre hovedformer og afgør, hvem der har ansvaret for projektering og koordinering.
- Under- og fagentreprenører, fx smede- og stålvirksomheder, udfører det meste af det praktiske arbejde på store projekter.
- Behovet for folk svinger med projekterne, og mange entreprenører lejer svejsere og montører ind i de travle faser.
7 typer entreprenører, kort forklaret
Entreprenører deles op efter, hvor stor en del af projektet de har ansvar for, og hvilket fag de arbejder i. De første fire handler om ansvar, de sidste tre om fag.
1. Totalentreprenør
Har ansvar for hele projektet, både projektering (tegninger, beregninger og myndighedsgodkendelser) og udførelse. Bygherren har en aftale, en kontaktperson og et ansvar at holde fast i, og aftalen bygger typisk på ABT 18. Totalentreprise bruges ved større byggerier, hvor bygherren vil have en samlet løsning og en fast pris tidligt i forløbet.
Fordel for bygherren: et ansvar. Ulempe: mindre indflydelse på detaljerne undervejs.
2. Hovedentreprenør
Udfører hele byggeriet efter bygherrens færdige projekt og styrer alle underentreprenørerne. Projekteringen ligger hos bygherrens egne rådgivere, så hovedentreprenøren bygger det, der er tegnet, og har ansvaret for tid, koordinering og kvalitet på pladsen. Det er den mest udbredte form ved mellemstore byggerier.
Fordel for bygherren: kontrol over projektet og en aftale om udførelsen. Ulempe: bygherren bærer risikoen for fejl i projektet.
3. Fagentreprenør
Udfører et enkelt fag, fx murer-, tømrer-, el-, VVS- eller smedearbejde, direkte for bygherren. Ved fagentreprise har bygherren en aftale med hver fagentreprenør og står selv for koordineringen, ofte med hjælp fra en byggeleder. Formen bruges ved mindre projekter og hos professionelle bygherrer, der vil spare hovedentreprenørens avance.
Fordel for bygherren: lavere pris og direkte kontakt til fagene. Ulempe: koordineringen og risikoen ligger hos bygherren.
4. Underentreprenør
Arbejder for en anden entreprenør og har ingen aftale med bygherren. De fleste fagvirksomheder er underentreprenører på store projekter, fx smedevirksomheden, der leverer og monterer stålkonstruktionen til en hal for hovedentreprenøren. Underentreprenøren er bundet af de samme tidsplaner og kvalitetskrav, men får sine instrukser fra entreprenøren over sig.
Det er her, behovet for ekstra svejsere og montører opstår hurtigst, fordi tidsplanen sjældent er underentreprenørens egen.
5. Anlægsentreprenør
Bygger infrastruktur: veje, broer, kloak, ledninger, havne og jernbaner. Arbejdet er ofte tungt maskin- og jordarbejde med store krav til planlægning, sikkerhed og geoteknik, og kunderne er typisk kommuner, staten og forsyningsselskaber. Per Aarsleff og Arkil er kendte danske eksempler.
Typiske fagfolk: struktører, maskinførere, kloakmestre og arbejdsmænd.
6. Stål- og montageentreprenør
Fremstiller og monterer stålkonstruktioner, trapper, rækværk, facader og industrianlæg. Arbejdet foregår både på værkstedet, hvor stålet svejses og males, og på pladsen, hvor det monteres med kran. Det er her, smede, certifikatsvejsere og montører er kernen i mandskabet, og her behovet for ekstra folk svinger mest med projekterne.
Typiske fagfolk: smede, certifikatsvejsere og montører.
7. Nedrivnings- og miljøentreprenør
Nedriver bygninger, håndterer miljøfarlige materialer som asbest, PCB og bly og klargør grunde til nybyggeri. Et fag med egne certifikater, strenge regler og stigende betydning, fordi stadig mere byggeri sker på grunde, hvor der har ligget noget før. Sortering og genanvendelse af materialer er blevet en stor del af arbejdet.
Typiske fagfolk: nedrivere med asbestuddannelse, maskinførere og arbejdsmænd.
Entrepriseformer i et overblik
Sådan fordeler ansvaret sig mellem bygherre og entreprenør i de tre mest brugte entrepriseformer.
| Entrepriseform | Projektering | Udførelse og koordinering | Bygherrens aftaler |
|---|---|---|---|
| Totalentreprise ABT 18 | Entreprenøren | Entreprenøren | En |
| Hovedentreprise AB 18 | Bygherrens rådgivere | Entreprenøren med underentreprenører | En |
| Fagentreprise AB 18 | Bygherrens rådgivere | Flere fagentreprenører, bygherren koordinerer | Flere |
Sådan skaffer entreprenører folk til de travle faser
Et byggeprojekt har sjældent et jævnt behov for folk. Når stålet skal rejses, når montagen skal være færdig før vinteren, eller når to projekter overlapper, mangler der pludselig svejsere og montører i tre til otte uger. Entreprenører løser det typisk på tre måder: underentreprenører, overarbejde eller mandskabsudlejning, hvor faglærte lejes ind for en periode og arbejder under entreprenørens ledelse.
Fordelen ved indlejede folk er, at de kan være på pladsen på få dage, at de arbejder på entreprenørens tegninger og under entreprenørens sikkerhedsregler, og at forpligtelsen stopper, når projektet gør. Hos Titan Wind har vi leveret svejsere og smede til projekterne i fem år.
FAQ: Entreprenører
En virksomhed eller person, der påtager sig at udføre bygge- eller anlægsarbejde for en bygherre. Ordet kommer fra fransk, entreprendre, at påtage sig. På engelsk betyder entrepreneur derimod iværksætter.
Totalentreprenøren har også ansvaret for projekteringen, altså tegninger og beregninger. Hovedentreprenøren bygger efter et projekt, som bygherrens rådgivere har lavet. Begge styrer underentreprenørerne og har en samlet aftale med bygherren.
En entreprenør, der arbejder for en anden entreprenør og ikke for bygherren. Smedevirksomheden, der leverer stålkonstruktionen til en hal for hovedentreprenøren, er en typisk underentreprenør.
Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, et sæt standardvilkår, som bygherrer og entreprenører aftaler at bruge. AB 18 gælder for hoved- og fagentrepriser, ABT 18 for totalentrepriser og ABR 18 for rådgivere.
Ja. Indlejede svejsere, smede og montører arbejder under entreprenørens ledelse og på entreprenørens plads, ligesom egne ansatte. Bureauet er arbejdsgiver og står for løn, overenskomst og forsikring. Se, hvordan det fungerer, i vores guide til mandskabsudlejning.
Prisen afhænger af fag, certifikater, varighed og arbejdstid. Se vores priser, eller læs, hvad en vikar koster, så I kan regne på projektet.
Brian Brandsborg, Workshop Manager - Titan Wind Operational Support ApS
“Vi stod med en opgave, der krævede ekstra smede og svejsere på kort tid. VICOS leverede hurtigt og med kvalitet. Det har gjort en mærkbar forskel”.
Jesper Torp, fabrikschef -
LNT A/S
Det ser vi hos entreprenørerne
Tre ting går igen, når entreprenører ringer til os:
- Tidsplanen er ikke deres egen. Underentreprenører får tiden dikteret oppefra, og forsinkelser koster dagbøder. Derfor skal folkene være på pladsen hurtigt.
- Certifikater skal passe til projektet. Stålkonstruktioner efter EN 1090 kræver dokumenterede svejsecertifikater, og dem tjekker vi, før nogen møder ind.
- Sikkerhed og sprog. Folkene skal kunne begå sig på pladsen, forstå instrukser og følge sikkerhedsreglerne. Vores medarbejdere har de kurser, pladsen kræver.
Det er de tre ting, vi løser for entreprenørerne, og grunden til, at de ringer igen ved næste projekt.
Hvornår giver det mening at leje folk ind?
Når behovet er midlertidigt, når det haster, og når der mangler et bestemt fag. En entreprenør, der vinder et projekt med 400 tons stål, kan ikke ansætte otte svejsere fast for tre måneders arbejde, og han kan heller ikke vente to måneder på et jobopslag. Indlejede folk lukker hullet, mens den faste stab tager kerneopgaverne. Er der tale om et længere behov, kan try and hire være vejen til en fastansættelse uden risiko.
Omvendt giver det sjældent mening at leje ind til opgaver, der kræver måneders oplæring i virksomhedens egne systemer, eller til roller med ledelsesansvar. Der er det bedre at rekruttere, og det hjælper vi også med.
Mangler I folk til et projekt?
Hos VICOS leverer vi smede, certifikatsvejsere og montører til stål-, industri- og anlægsprojekter i hele Danmark. I kan leje mandskab til en periode, ansætte gennem try and hire eller kombinere. Se priserne, eller ring til os på 70 201 209, så finder vi de rigtige folk til jeres projekt.
Læs også
