Hvad er en smed?
En smed er en faglært håndværker, der former, bearbejder og samler metal til alt fra maskindele og stålkonstruktioner til rørsystemer og inventar. Arbejdet spænder fra grov konstruktion til præcisionsopgaver, og moderne smede arbejder lige så ofte efter tegninger og med CNC-styrede maskiner som med de klassiske håndværktøjer. Smed er en erhvervsuddannelse, hvor du undervejs kan specialisere dig, blandt andet som klejnsmed eller plade- og konstruktionssmed, og svejsning indgår som en central del af faget.
Hvad bruges smedearbejde til i industrien?
Smedearbejde bruges til konstruktion, montage, reparation og vedligehold i store dele af industrien. Smede bygger og reparerer stålkonstruktioner, maskinstel, transportanlæg og rørføringer, og de fremstiller specialdele, når standardløsninger ikke passer. I metal- og maritim industrien er smeden ofte den, der binder produktionen sammen, fra opmærkning over klipning, bukning og boring til samling og efterbearbejdning. Derfor hører smede til de mest efterspurgte faggrupper inden for mandskabsudlejning og vikarservice i industrien.
Hvilke typer smede findes der?
Smedefaget dækker flere specialer, og virksomheder efterspørger dem til forskellige opgaver. De mest almindelige typer er:
| Smedetype | Hvad de arbejder med |
|---|---|
| Klejnsmed | Fremstiller og monterer konstruktioner i stål og metal med høj præcision, ofte efter tegning. |
| Plade- og konstruktionssmed | Større stålkonstruktioner og pladearbejde til industri, byggeri og anlæg. |
| Rustfast smed | Arbejder i rustfrit stål til fødevare-, pharma- og procesindustrien, hvor kravene til overflader og hygiejne er høje. |
| Rørsmed | Fremstiller og monterer rørsystemer til procesanlæg, skibe og energiprojekter. |
| Maskinsmed | Bygger og vedligeholder maskiner og mekaniske anlæg. Faget svarer i dag i store træk til industritekniker. |
Hvad laver en smed?
En smed læser tegninger, måler op, skærer, bukker, borer og samler metal til færdige konstruktioner og komponenter. Arbejdet veksler mellem værksted og montage hos kunden, og det kræver både håndelag og forståelse for materialer, tolerancer og kvalitetskrav. Mange opgaver løses i teams sammen med montører og svejsere, især på større konstruktions- og montageopgaver, hvor tempoet er højt og tidsplanen stram.
Hvad er forskellen på en smed og en svejser?
En smed arbejder bredt med at forme, bearbejde og samle metal, mens en svejser er specialiseret i selve sammenføjningen, ofte med certifikater på bestemte metoder og materialer. I praksis overlapper fagene, de fleste smede svejser som en del af arbejdet, og mange svejsere har baggrund som smed. Vil du længere ned i specialerne, har vi også beskrevet forskellen på en smed og en klejnsmed og hvilke typer smede der findes.
Hvilke virksomheder bruger smede?
Smede bruges i hele den producerende industri: maskinfabrikker, stålvirksomheder, skibsværfter, vindmølleindustrien, fødevare- og procesanlæg samt bygge- og anlægsprojekter. Behovet svinger med ordrebogen, og derfor supplerer mange virksomheder den faste stab med smede på vikarbasis, når produktionen spidser til. Hos VICOS er smede, sammen med svejsere og CNC-operatører, blandt de mest efterspurgte faggrupper hos kunderne i metal-, maritim- og vindindustrien.
Hvornår giver det mening at hyre en smed?
Det giver især mening at hente en smed ind, når produktionen peaker, når en opgave kræver et speciale, I ikke har i huset, eller når en nøglemedarbejder mangler i en periode. Med vikarservice kan du skalere op og ned uden at ansætte, og med Try & Hire kan du afprøve en smed i produktionen, inden du fastansætter. Prisen afhænger af opgave og speciale, og du kan læse mere om hvad en vikar koster, eller få et konkret tilbud samme dag.
Vikarservice
Fleksibel bemanding
Try & Hire
Mindre risiko
Direkte rekruttering
Fast løsning
Brian Brandsborg, Workshop Manager - Titan Wind Operational Support ApS
“Vi stod med en opgave, der krævede ekstra smede og svejsere på kort tid. VICOS leverede hurtigt og med kvalitet. Det har gjort en mærkbar forskel”.
Jesper Torp, fabrikschef -
LNT A/S


